Klumme:

Vigtige pengelektioner jeg lærte af at vokse op med en enlig mor

Min mor gav mig det bedste finansielle fundament, jeg kunne have ønsket mig. Ikke fordi hun havde lagt store planer, men fordi pengene skulle række til hele måneden.

Min mor gav mig det bedste finansielle fundament, jeg kunne have ønsket mig. Ikke fordi hun havde lagt store planer, men fordi pengene skulle række til hele måneden.

Et af de første minder, jeg har fra supermarkedet, er min mors forklaring om, hvordan man skal kigge på et prisskilt. Fra jeg var helt lille lærte hun mig nemlig, at man ikke kun skal sammenligne priserne, men også liter- og kilopris. På den måde kunne jeg bedre sammenligne, hvad prisen reelt var, selvom størrelsen på ketchupflaskerne var forskellige.

Selvom jeg i dag ikke har det store økonomiske behov for at gå efter den billigste ketchup, sidder den slags vaner bare på rygmarven, når jeg køber ind. De økonomiske vaner, min mor lærte mig, da jeg voksede op, har haft stor betydning for mit liv. Ikke kun fordi hun bevidst gav mig gode vaner - men ganske enkelt også fordi, der som enlig forsørger ikke var så mange penge at tage af. 

Her er fem vigtige pengelektioner, jeg lærte af min mor, som jeg vil give videre til mine egne børn.

 

  1. Alle skal hjælpe til, og penge kommer gennem pligter

    Da jeg var omkring fem år, indførte min mor et system, så min storebror og jeg kunne tjene lommepenge ved at hjælpe til. Vi havde et skema, hvor man kunne krydse af, når man havde tømt opvaskemaskinen, gået ud med skraldespanden eller støvsuget.

    Vi kunne få mellem 2, 5 og 10 kroner for en opgave, og pengene gjorde det meget sjovere at lave de små ekstra-opgaver. Vi havde stadig opgaver, vi skulle lave uden at få penge for det, men de små ekstra-ting gjorde en kæmpe forskel for min mor, der ellers stod med det hele alene. Med tiden blev det at hjælpe til derhjemme en naturlig del af vores pligter, og systemet blev erstattet af faste lommepenge. Men det var en vigtig læring, at alle skal yde en indsats i hjemmet - og at man ikke kan forvente at få lommepenge, hvis man ikke yder noget.


  2. Dyre ting må man selv betale for

    Jeg var teenager i 90’erne, og der var masser af tøj, man bare ikke kunne undvære. Som de klassiske Buffalo-sko, der nærmest var et ufrivilligt uniformskrav på linje med en baret for værnepligtige soldater. Jeg har også præsteret at fryse mig igennem et par efterårsmåneder, fordi jeg ikke mente, min vinterjakke fra året før var smart nok. Så lod jeg bare være med at tage jakke på i skole, fordi skammen over at blive set med en kikset jakke for mig var større end ubehaget ved at fryse.

    Hver gang jeg fik den slags teenagegriller, var svaret fra min mor altid det samme; jeg måtte selv til lommerne, for hun ville kun give et tilskud, der svarede til prisen for en almindelig sko. Jeg vidste godt, at min mor ikke nødvendigvis havde pengene til at betale for de dyre ting, så der var grænser for, hvor meget jeg ville plage hende

    Det, jeg lærte af at skulle betale selv, er, at der er forskel på rimeligt og dyrt forbrug - og at man som forælder ingen pligt har til at betale for sine børns overforbrug. 

  3. Gaver kan også være oplevelser

    En af de bedste fødselsdagsgaver, jeg har fået, er en busrejse til Spanien. Min mor havde lavet en stor ramme med lækre billeder af hotellet og den spanske mad, vi skulle mæske os i. For selvom vi ikke havde så mange penge, var især min mor og jeg vilde med at rejse. Og en smart måde at få lidt flere penge til det trængte rejsebudget, var ved at give mig rejsen i fødselsdagsgave. 

    Selvom jeg med garanti havde en lang ønskeseddel fuld af ting, jeg også gerne ville have, så var rejsegaven meget sjovere at få. Der var aldrig nogen i klassen, der stillede spørgsmålstegn ved, at jeg fik en sommerferie i gave, som mine klassekammerater måske bare fik oveni alt det andet, deres forældre betalte for dem. 

    Og jeg vidste godt, at der ikke var råd til både dyre gaver og en rejse, og det gav mig bare en forståelse for, at man kan give hinanden oplevelser i stedet for fysiske gaver - og at der bare er grænser for, hvor mange penge der er til forbrug i en husholdning.

  4. Hvis du vil bruge penge, må du selv tjene dem

    Så snart jeg fyldte 13 år, gik jeg ud og prøvede at få et fritidsjob. Fritidsjob var den eneste måde, jeg kunne tjene penge til alt det, jeg som teenager gerne ville bruge penge på. 

    Mine lommepenge hjemmefra rakte ikke så langt, så det var helt naturligt for mig altid at have et fritidsjob. Den vane har fulgt mig, til jeg blev færdiguddannet, og selvom tiden var knap under studierne, betød studiejobbet, at jeg kunne klare mig uden SU-lån eller hjælp fra mine forældre. 

    Når det bliver deres ’tur’, vil jeg tilskynde mine børn at få et fritidsjob. Udover den gode læring, der ligger i at tjene sine egne penge, får man også nogle færdigheder som ungarbejder, der handler om at passe et arbejde, fungere socialt på en arbejdsplads og få styr på sit frikort. 

  5. Der skal altid være penge til en regnvejrsdag

    I mit barndomshjem havde vi en sparegris, som vi kaldte Tivoli-grisen. Den fyldte vi løbende småpenge i, og når den var fuld, betød det en tur i Tivoli. Jeg kan ikke huske, hvor mange gange vi rent faktisk kom i Tivoli for småpengene, men følelsen af at spare mange små beløb op til en stor oplevelse, lærte jeg meget af.

    Min mor lærte mig også tidligt at lægge budget, hvis jeg skulle spare op til noget særligt. I små kuverter gemte jeg penge til uforudsete udgifter, og jeg var bare mest tryg, hvis jeg havde penge stående på kontoen. At kunne lægge et budget og behovsudsætte, til der er penge nok på kontoen, er i mine øjne en af de største gaver, man kan give sine børn.

    Men den måske vigtigste læring, jeg har fået med mig, har været bevidstheden om, at penge er en begrænset ressource. For det betyder, at man er nødt til at leve sit liv ud fra den præmis og aldrig bruge mere, end man har. Og sparer man op, må man altid yde en indsats, inden man kan få sin belønning.

    Så selvom jeg til tider ønskede mig, at jeg kunne få alle de ting, nogle af mine klassekammerater, fætre og kusiner fik foræret af deres forældre, kan jeg godt se i dag, hvor meget andet jeg har fået med mig. 

5 gode råd til at give dine børn gode pengevaner

1. Giv børnene pligter i hjemmet, fra de er helt små, så de får lært, at de også skal yde en indsats for at være en del af en familie. 
2. Lad dem selv betale, hvis de vil have dyre mærkevarer. Man har som forælder ikke pligt til at finansiere sine børns ’luksusforbrug’ - og uanset hvor meget de plager, gør du dem en tjeneste ved at lære dem at betale selv
3. Tal om penge og lær dine børn, at penge ikke kan plukkes på et træ i haven. Der er grænser for, hvor mange penge, der er til mad og forbrug i en husholdning - også selvom forældrene tjener mange penge. 
4. Lær dem at lægge et helt simpelt budget. Der er intet andet værktøj, der er så effektivt til at forstå sammenhængen mellem indtægter og udgifter. 
5. Giv dine børn oplevelser som gaver ind imellem, for det lærer dem, at oplevelser og tid sammen er værdifuldt. 

Sofie Hviid er journalist og forfatter med speciale i bl.a. forbrug og bæredygtighed. Teksten her er udtryk for skribentens egne erfaringer og holdninger, og Danske Bank er ikke ansvarlig for indholdet.