Ekspert i unge og forbrug: 

Mobil og penge til cafébesøg er blevet en nødvendighed for unge

Penge til telefon og kaffe på café er ikke bare luksus for unge mennesker i dag. Forbrug er blevet en social nødvendighed for deres ungdomsliv, og det er vigtigt, at vi som forældre forstår det, siger forsker.

Penge til telefon og kaffe på café er ikke bare luksus for unge mennesker i dag. Forbrug er blevet en social nødvendighed for deres ungdomsliv, og det er vigtigt, at vi som forældre forstår det, siger forsker.

De fleste forældre vil rigtig gerne lære deres børn gode pengevaner og sikre et fornuftig forbrug. Måske så vi helst, at de unge aldrig fik pungen op af lommen. Men unges sociale liv og identitet er i dag mere knyttet til forbrug, end deres forældres generation var. Når man kigger på ungdomslivet, er dét at være ung en identitetsproces, hvor man lærer, hvem man er, og hvilken gruppe man tilhører. 

Den proces foregår i dag i høj grad gennem valg og fravalg af bestemt tøj og musik, forklarer Pernille Hohnen, lektor ved Institut for Kultur og Læring på Aarhus Universitet. Hun forsker i unges forbrug og gæld. 

- Som udgangspunkt er der penge og forbrug involveret i den måde, børn og unge udvikler sig i dag. Den udvikling handler i bund og grund om, at vi alle sammen i stigende grad er en del af et forbrugersamfund. Og så er udviklingen af ungdomskulturen samtidig gået hånd i hånd med udviklingen af købekraft i forbrugssamfundet, så de unge typisk har flere penge at forbruge for.

Unge er samtidig mere risikovillige, end vi er senere i livet. Og det gør dem mere sårbare i forhold til at havne i gældsproblemer. De er under et helt andet pres for at passe ind i flokken, fordi deres identitet stadig er under udvikling. De har ikke fundet deres egne ben at stå på og har sværere ved at modstå presset for at være med på de andres forbrug.


Socialt tabu ikke at have råd

Hvis man undersøger, hvorfor flere unge havner i gældsfælder, står det klart, at det ikke er på grund af dyre Gucci-tasker. Pernille Hohnen inddeler de produkter, der får de unge til at stifte gæld, i to kategorier: Socialt forbrug, som handler om at have penge til at gå ud med vennerne, og så kommunikationsforbrug, der er telefoner eller internetadgang, så de kan kommunikere. 

- De kan nærmest ikke eksistere socialt, hvis de ikke har en telefon, og det skal forældre forstå. Telefon og penge til at gå ud og drikke kaffe er sociale nødvendigheder.

Set med fornuftige voksenbriller virker det måske ikke som en livsnødvendighed at kunne gå ud og drikke en øl med vennerne eller kunne følge med på Instagram - men sådan må man ikke se på det, forklarer Pernille Hohnen. 

- Unge har en reel oplevelse af, at hvis de ikke går ud, så har de ikke mulighed for at se deres venner. Unge i dag har en kultur, hvor det ikke er almindeligt at ses derhjemme - og det er heller ikke acceptabelt at sige, at man ikke har råd til at gå ud. Så finder man på en anden undskyldning.

Hun mener derfor, at det er vigtigt, at man som forælder tager deres behov alvorligt. Hvis der ikke er penge til cafebesøg flere gange om ugen, så tal med børnene om andre muligheder for at være sammen med vennerne, der ikke koster mange penge. Man kunne måske skabe en kultur for at mødes steder som biblioteket, hvor man ikke behøver bruge penge. 


Et liv på kredit

Og hvorfor er samtalerne om penge og forbrug så så vigtige?

Vi står med en generation af unge, der har langt flere problemer med gæld end tidligere. I 2018 var 46.504 unge mellem 18-30 år registreret i RKI. Næsten halvdelen af de kviklån, der blev optaget i 2018, blev optaget af unge mellem 18 og 29. 

Forbrug på kredit er blevet normaliseret, og det er blevet legitimt at bruge penge, man ikke har. 

- De unge opererer slet ikke med et nulpunkt i deres økonomi. De har ikke den forståelse, at når man ikke har flere penge, kan man heller ikke bruge flere penge. I stedet er kredit blevet en buffer eller form for opsparing. De har ikke den samme fornemmelse af, om de har penge eller ikke har penge.

Gældsproblemer blandt unge

  • Over de seneste 20 år er unges gældsætning steget betragteligt.
  • Fem procent af alle unge mellem 18-30 år er registreret som dårlige betalere i RKI’s gældsregister. 
  • Mange af de unge har oparbejdet deres gæld over en forholdsvis kort periode. 

Øvrige kilder til artiklen er: Unge og kviklån samt Unge og RKI.


Tal om penge!

Hvad gør man så som forælder for at sikre, at ens barn ikke havner i gæld? Pernille Hohnens forskning peger på, at noget af det vigtigste for de unge er at kunne tale med nogen om penge. En nyere undersøgelse foretaget af Forbrugerrådet Tænk viser, at hver tredje unge dansker under 30 år synes, at økonomi er svært at tale om. 
Hver tredje dansker under 30 år synes økonomi er svært at tale om
Pernille Hohnen

Ifølge Pernille Hohnen er penge tabuiseret i Danmark; vi taler ikke om, hvad vi får i løn, og hvad tingene koster - og det gør det svært at sige højt, hvis man har problemer. Samtidig er der en moralsk fordømmelse af mennesker, der ikke har styr på deres økonomi. 

Derfor er noget af det bedste, man kan gøre som forældre, at aftabuisere penge, så det bliver noget, man taler om, fortæller Pernille Hohnen.

- Det er en virkelig god ide, at man fortæller sine børn, hvad ting koster - og giver dem en erfaring med penge. De skal lære, at der er en grænse for, hvad man kan bruge af penge. I dag ser børn kun, at man betaler med kort, så det er vigtigt, at man synliggør, at ting koster penge.

Hun understreger, at man skal tale med sine børn, fra de er helt unge. Hvis de skal være trygge ved at tale om forbrug og penge med deres forældre, hjælper det ikke, at man starter, når de allerede har taget et kviklån.

- Mange af dem har faktisk optaget lån, fordi de vil undgå at låne penge af forældre, og det kan være svært at gå ind og hjælpe, når de først har fået problemer.

Tre gode råd til forældre
Som forælder er det afgørende, at man har forståelse for det liv, de unge lever. For det hjælper ikke at give dem en moralsk opsang, hver gang de har brugt deres lommepenge på noget - i forældrenes øjne - ligegyldigt, understreger Pernille Hohnen. I stedet anbefaler hun følgende:

1. Tal med dit barn om penge, og vær tidligt i barnets liv åben omkring, hvad ting koster, og hvad du tjener, så dit barn lærer, at penge ikke er en uendelig ressource.

2. Sæt dig ind i dit barns ungdomsliv, så du forstår nødvendigheden af deres forbrug - og drop den moralske opsang.

3. Tal med dine børn om de mekanismer, der er omkring forbrug og sociale relationer, så de kan se, når det sker i deres eget liv.

Årsager til unges gældsproblemer

  • Den nemme adgang til forbrugerkredit
  • De mange ressourcekrævende skift i ungdomslivet
  • De socialt nødvendige, men dyre forbrugsgoder
  • De økonomiske krav til deltagelse i ungdomslivet
  • At det er tabubelagt at tale om økonomiske vanskeligheder
Kilde: Ungdomsliv på kredit, Trygfonden 2015