Klumme:

Streaming amok: Sådan fik vi styr på familiens løbske budget

Streaming af musik, film, spil og bøger kan give sjove oplevelser og store besparelser. Men det kan også løbe løbsk, hvis man bare lader abonnementerne løbe. Her er, hvad min familie og jeg gjorde.

Streaming af musik, film, spil og bøger kan give sjove oplevelser og store besparelser. Men det kan også løbe løbsk, hvis man bare lader abonnementerne løbe. Her er, hvad min familie og jeg gjorde.

I et tidligere job havde jeg en kollega, der var glad for at prøve nye, digitale tjenester. Det samme var hans familie. Men de glemte næsten altid at afmelde abonnementerne, når først de havde tilmeldt sig.

En dag lavede vi for sjov en liste over alle de tjenester, han og hans familie abonnerede på digitalt – og fik et chok: På bundlinjen stod der 3.600 kroner hver måned. Altså 43.200 kroner om året.

Det var stukket af for dem gennem årene. Et digitalt abonnement på New York Times, tre-fire Spotify-abonnementer, lidt Audible, abonnement på et par apps, alle for længst havde glemt. Lidt Netflix, lidt HBO og Viaplay. The Economist. Og så videre. Tjenester, der er lette at melde sig til – og lette at glemme igen, fordi de bare trækkes på kreditkortet en gang om måneden, uden at man lige lægger mærke til det.


Så blev det vores tur…

Chokket over min kollegas udgifter til streaming fik mig til at tage emnet op ved middagsbordet derhjemme. Vi har aldrig haft det vilde digitale forbrug – men også hos os var det stukket lidt af. 

Jeg gjorde regnestykket op:

  • 2 x Spotify, 198 kr.
  • Netflix, 99 kr.
  • HBO, 99 kr. (vi havde glemt at opsige efter vores tre prøvemåneder) 
  • Storytel, 129 kr.
  • Microsoft Office Home, 79 kr.
  • 3-4 domæner og mailhotel til hele familien, 75 kr.
  • Plus lidt apps og forskelligt – 199 kr.

Altså små 878 kroner om måneden – ikke så slemt, med mindre man regner om til årsforbrug: 10.536 kroner. Eller for at sætte det på spidsen; penge, der kunne være gået til oplevelser sammen, til at betale for ungernes efterskole – eller bare til økonomisk sjælefred. Det er mange penge i en børnefamilie. Og nok også mere, end vi lige havde regnet med. 

Oveni her kom så et abonnement på min favoritavis på papir i weekenden og digitalt i hverdagene (cirka 3.500 kr. om året) – men her besluttede vi, at det indtil videre var pengene værd. Både for hyggens skyld, men også fordi jeg gerne vil have mine unger til at læse nyheder andre steder end på de sociale medier.

Men alligevel – over 10.000 kr. om året plus avisen var for voldsomt. Det beløb skulle ned – og det viste sig straks mere besværligt, end jeg havde regnet med:

Datteren ville ikke af med (sin mors) Spotify. Sønnen mente ikke, at det ville være muligt at undvære Netflix. Og Office-pakken indeholder online-drevet OneDrive, som far og mor bruger til backup af billeder. Og sådan havde vi alle hver vores præferencer.

Så blev der udskrevet streaming-valg
Min analyse var dog klar: Vi bruger Netflix om vinteren, mens Storytel er en sommerting – ungerne hører lydbøger i toget og bilen, når vi skal på ferie. Spotify kunne til en vis grad erstattes af den gratis TuneIn-app. TuneIn samler alle verdens digitale radiostationer, også en masse danske – her hører vi især de reklamefrie SomaFM-kanaler, Den Tunge Radio (metal) og DR's kanaler.

Men enige kunne vi ikke blive – så jeg valgte, at vi skulle stemme om det. Man kan jo sige digitale abonnementer op med dags varsel, og jeg besluttede, at vi skulle prøve at holde os til ét abonnement ad gangen. Bare for at sætte barren lidt højt.

I god demokratisk ånd udskrev jeg streaming-valg med anonyme stemmesedler, og valget faldt på Spotify de første tre måneder. Herefter kunne vi vælge en ny tjeneste. Det gav øjeblikkeligt ballade. Men det var sundt, for nu skulle vi pludselig aktivt tage stilling til vores forbrug, snarere end bare at se pengene fise ud af kontoen hver eneste måned.

Vi måtte tale alternativer. Og det var lettere, end jeg havde troet:

  • Netflix og HBO kunne let erstattes af DR's streaming-app, som er fyldt med kvalitetsindhold
  • Bibliotekernes filmtjeneste, Filmstriben, er også god og gratis. Det samme gælder eReolen, hvor vi kunne lytte til lydbøger og derfor ikke behøvede Storytel.
  • TuneIn kunne erstatte Spotify
  • Office Home kunne i princippet erstattes af en gratis tjeneste, men servicen inkluderer Onedrive, som vi bruger til backup. Den kan - indtil videre - ikke undværes
  • Domæner og mailtjenester kunne konsolideres, så vi også her kunne spare lidt
  • Og endelig kunne vi skære diverse andre abonnements-apps væk

Resultatet var slående
Fra over 10.000 kr. årligt endte vi nu på:

  • Et Spotify-abonnement, 99 kr.
  • DR-appen og Filmstriben. 0 kr.
  • eReolen: 0 kr.
  • Domæner, mailhotel: 20 kr.
  • Office Home: 79 kr.
  • Det løse: 0 kr.

I alt knap 200 kr. om måneden – eller 2.400 om året. Med 30 minutters indsats (og et større skænderi mellem ungerne i kølvandet på afstemningen), sparede vi altså over 8.000 kr. årligt.

En timeløn på 16.000 kr. – skattefrit. Vildt!

Siden er vores forbrug alligevel knopskudt lidt, men vi har aldrig igen ladet stå til, som vi gjorde dengang.

Fem gode råd til andre
Mine bedste råd til andre familier, der også gerne vil tænke over deres forbrug:

1. Lav et overblik over familiens forbrug – regn alt med - også det, du mener, du ikke selv kan undvære. Det er nemmere at lave øvelsen, hvis alle bringer ofre til torvs.

2. Sæt en grænse for, hvor meget du vil bruge hver måned. Italesæt overfor ungerne, at I ikke fjerner deres Netflix (eller hvad det nu er), men bare sætter det på pause, så der er flere penge at hygge sig for.

3. Kig efter gratis alternativer. Hele tiden. Der er meget mere, end man tror – og meget kultur har vi allerede betalt for over skatten.

4. Hold øje med familieabonnementer – for eksempel hos Spotify eller Apple Music.

5. Overvej gerne at donere lidt penge af og til, hvis du bruger en gratistjeneste, så den bliver ved med at være gratis.

Teksten er udtryk for skribentens egne erfaringer og holdninger, og Danske Bank er ikke ansvarlig for indholdet.