Man siger, at æblet ikke falder langt fra stammen. Men i 12-årige Matheos tilfælde, når æblerne dårligt at ramme jorden, før de er sat til salg ude på gaden. Den ganske unge købmand har nemlig gjort det til sin hobby at tjene penge, spare op, investere og tjene endnu flere penge.

- Jeg sidder meget i vores sofa og tænker over, hvordan jeg kan tjene flere penge – men jeg ved ikke, hvor ideerne kommer fra. De kommer bare. Jeg kan godt lide at tjene penge og at vide, at de er på kontoen, siger Matheo.

Foreløbig er iværksættereventyret kulminereret med en popcorn-maskine, som man med stor sandsynlighed kan møde, næste gang der sker noget stort på Nørrebro i København - altså når corona-situationen er helt under kontrol.

Taler sjældent om penge
Hjemme i lejligheden taler familien sjældent om pengesager, og når snakken en sjælden gang falder på penge, handler det oftest om overforbrug eller om social retfærdighed.

- Matheo er ikke engang særlig interesseret i at købe noget for de penge, han tjener. Han vil bare gerne tjene dem. Jeg ved faktisk ikke, hvor han har det fra, siger Matheos mor, Sesse Trusell.

Sesse arbejder i fagbevægelsen, og Matheos far beskæftiger sig med planlægning af efteruddannelse. Ingen af dem er iværksættere eller investorer. Begge Matheos søskende er yngre end han selv og endnu ikke i en alder, hvor de for alvor forstår konceptet penge. Så hvor har han det fra?

Tidligt på færde
Ingen i familien kan rigtig huske, hvornår det hele begyndte – men den unge købmand fattede relativt tidligt i tilværelsen interesse for salg, og det tog fart, da han hørte om nogle drenge på Bornholm, der tjente en mindre børneformue på at sælge popcorn til turisterne.

Popcorn måtte være vejen frem, mente Matheo, for alle elsker popcorn, og majskorn koster ingenting. At popcornmaskinen var lidt dyr, var ikke en stopklods, for den driftige iværksætter havde på forhånd spottet indtægtskilder allevegne. Heriblandt at samle æbler og blommer fra lokale frugttræer, som så blev solgt videre til Nørrebro-borgere ude på gaden.

Også gammelt legetøj og Anders And-blade, der i mange familier bare ville være endt i skraldespanden, var i Matheos hænder det pureste guld, der kunne omsættes nede på æble- og blommeudsalgsstedet på gaden. Samtidig bugner Nørrebro af flaskepant, der bare venter på at blive samlet op – hvilket den bliver.

Popcorn er ikke pop og pjank
Med lidt på kistebunden blev det ikke det store problem for Matheo at investere i sin popcornmaskine. Mor Sesse hjalp med at finde den bedste maskine, med indkøb af majs og kræmmerhuse. Popcorn skulle koste en tier.

Næste udfordring var at finde strøm til maskinen, og han fik lavet en fast aftale med en lokal kiosk om, at han kunne få strøm derfra, når han skulle sælge i lokalområdet. Siden er flere udsalgssteder kommet til, bl.a. landskampe i Parken, fester i hans egen tennisklub – og mange andre aktiviteter.

Også markedsføringen er udbygget med hjælp fra Matheos far, der hjælper med skilte til boden – ofte i den lidt alternative afdeling. Eksempelvis den med ’Karl Marx elsker også popcorn’, der var et hit til 1. maj i Fælledparken.

Nuttethed sælger
Maskinen tjente sig hjem inden for det første halve års tid, og for tiden kommer den på gaden nogle gange hver måned i sommerhalvåret – afhængig af, om der er store begivenheder i lokalområdet.

- Jeg tror, mange køber popcorn hos mig, fordi jeg er et barn – og jeg har fundet ud af, at det er smart, hvis jeg tager min lillesøster med, fordi hun er fem år og meget nuttet. Folk siger tit ja, når hun spørger, om de vil købe noget. Og hun skal bare have lidt popcorn i løn, siger Matheo.

Også vennerne hjælper med popcornssalg, og selv om også de er tilfredse med at få deres løn udbetalt i gratis popcorn, har Matheo ikke planer om at hyre dem til at køre ud med maskinen til arrangementer, hvor han ikke selv kan. Til gengæld har han planer om at udvide forretningen:

- Min farfar siger, at han vil give mig en kaffemaskine. Så nu planlægger jeg at sælge kaffe og småkager ved siden af popcornene. Jeg tænker også over, om jeg kan købe en Christianiacykel og en generator, så jeg kan komme længere rundt i byen. Og så tænker jeg på at lære noget om aktier, for jeg tror, det vil være spændende at gå og holde øje med dem, siger Matheo.

Men det stopper ikke der; Matheo har også tilbudt sine forældre selv at administrere de omkostninger, der er forbundet med at have ham – for han mener, at han kan gøre det billigere selv. Det har de afslået.

Uændret syn på penge
Selv om der med Matheos enterpriser tales mere om penge og forretninger i familien, har forældrenes syn på penge og forbrug ikke ændret sig meget – her er holdningen fortsat, at man skal passe på sine ting, ikke overforbruge og have blik for, at ikke alle har samme muligheder:

- Vores holdning er, at børnene ikke bare skal have alt muligt, blot fordi vi har råd til det. Det er fint for mig, at de tænker over deres forbrug, og jeg har ikke noget imod, at de bliver sure på mig. Det må de gerne, for jeg synes, at det er vigtigt, at de lærer det, siger Sesse Trusell.

Hun peger på, at Matheos talent for pengesager snarere har skærpet familiens fokus på nøjsomhed, forbrug og ulighed, fordi han selv er så omkostningsbevidst, at det smitter.

- Men vi taler også om, at ikke alt kan gøres op i penge. Nogle gange er det også vigtigt at kunne hjælpe en, man holder af. Jeg er stolt over, at han tjener sine egne penge – men også, når han vælger at give nogle af sine penge til en hjemløs, siger hun.