Hjælp børnene godt på vej

Den store guide til børneopsparing

Den gode, gamle børneopsparing kan investeres – og overskuddet er skattefrit. Det kan give ungerne en flot gevinst med årene.

Den gode, gamle børneopsparing kan investeres – og overskuddet er skattefrit. Det kan give ungerne en flot gevinst med årene.

Vi ved godt, det er langt, det her. Men det er vigtigt, så læn dig tilbage og læs videre ...

Det kan være svært af forestille sig, at din lille, nuttede baby en dag kommer til at slæbe sine flyttekasser ud i flyttebilen med kurs mod sin første lejlighed.

Når tiden kommer, vil du – hvis du er, som forældre er flest – måske spytte lidt i kassen, så chokket over, hvor dyrt det kan være at flytte hjemmefra, bliver lidt mindre.

Den gode nyhed er, at det behøver du slet ikke – i hvert fald ikke, hvis du tænker lidt frem i tid og lader markedet og tiden arbejde for dig. Jo tidligere, du begynder, jo bedre.


Opstramning af opsparingen
I 2018 fik den gode, gammeldags børneopsparing en ordentlig opstramning, og ordningen er blevet mere attraktiv end nogensinde før.

Det stærke ved en børneopsparing er, at den er skattefri og koster et rundt nul, så længe pengene er bundet. Tidligere kunne der højest indsættes 36.000 kroner på kontoen, men det er nu fordoblet, så man kan give ungerne 72.000 kroner i alt.

Renterne på børneopsparinger har traditionelt været bedre, end man ellers ville kunne få – men for tiden er renterne i Danmark og Europa faldet til niveauer, hvor opsparingen reelt er i risiko for at blive spist af inflationen.

Hvorfor er det så interessant?
Jo, en børneopsparing kan investeres – og så begynder det pludselig at blive interessant. Afkastet på investeringen er også skattefrit, så længe pengene er bundet - og her kan der virkelig komme smæk på. Men risikoen er også større.

Rent praktisk opretter banken et depot, der hører til børneopsparingskontoen. Herfra kan du investere pengene via netbanken. Der kan være forskel fra bank til bank, nogle tilbyder adgang til alle papirer, der handles på fondsbørsen, mens andre tilbyder puljeordninger eller skræddersyede investeringsprodukter.


Hvor meget kan man så sætte ind?

Du kan indsætte op til 6000 kr. pr. år, men mindre kan også gøre det. Uanset, hvad du har råd til at undvære, betaler det sig at begynde så tidligt som muligt – så ungerne virkelig får fordel af renters rente – den mægtigste kraft i universet, som june.dk har beskrevet så fint her – og dermed endnu flere dejlige penge foræret af markedet. Du skal dog være bevidst om, at der også kan være en risiko for, at det i perioder går den forkerte vej.

Du kan maksimalt indsætte 72.000 kroner i alt på kontoen. 

Barnet kan kun have en enkelt skattefri børneopsparing

Men barnets bedsteforældre har allerede oprettet en børneopsparing. Hvad gør jeg så?
Det er ganske rigtigt, at man skal holde tungen lige i munden på dette område. Barnet kan kun have en enkelt skattefri børneopsparing, så det nytter ikke, hvis en bedsteforælder i forvejen har lavet en.

Hvis barnet allerede har en børneopsparing, kan du flytte den til din egen bank, ganske som du ville gøre, hvis du skulle skifte bank. Det kan banken hjælpe med – men det kræver accept fra den person, der har oprettet kontoen, den såkaldte opretter.

Inden du sætter maskineriet i gang, skal du tjekke, om din bank tilbyder depot til børneopsparing, og hvad du vil kunne investere pengene fra børneopsparingen i. Der er stor forskel fra bank til bank.

Skal pengene være bundet?
På en børneopsparing er pengene skattefri, så længe de er bundet. Det skal de være, til barnet er mindst 14 år og maksimalt 21 år. Fordi pengene er skattefrie, kan der være god fornuft i at lade dem være bundet så længe som muligt.

Pengene skal være bundet i mindst syv år, så du skal have oprettet kontoen senest, når barnet bliver 14 år. Du skal være opmærksom på, at også bedsteforældre kan indbetale til dit barns børneopsparing, dog må der ikke sættes mere ind end i alt 6.000 kroner per år.


Men hvad hvis jeg gerne vil spare endnu mere op?

Det kan du sagtens – der er mange andre muligheder end en børneopsparing. Du skal dog være opmærksom på, at det kun er skattefrit at modtage gaver på op til 67.100 fra hver forælder/bedsteforælder per år. 

Hvis jeg gerne vil investere børneopsparingen, hvilke aktier skal jeg købe – og er det svært?
I gamle dage var det slidsomt og besværligt at investere. Det er det ikke længere – nu er problemet snarere, at det kan være svært at finde rundt i alle de investeringsprodukter, der er på hylderne.

Når du opretter et depot til dit barns børneopsparing, vil din bank formentlig have investeringsprodukter at tilbyde, men der er ofte også mange andre valgmuligheder. Din bankrådgiver kan vejlede dig i, hvilke tilbud banken har. Kaster du dig selv ud i det, foretager du dine investeringer via netbanken. Det kan se lidt komplekst ud, men det lønner sig at lære.

Er det risikabelt?
Ja, der er en risiko for, at pengene kan skrumpe i stedet for at vokse. Men over en lang periode bliver risikoen mindre, og børneopsparinger har oftest en meget lang tidshorisont.

Vælger du at købe aktier for børneopsparingspengene, vil et typisk råd være, at du ikke bør give sig i kast med at spekulere for pengene. I stedet kan du gå efter en bred, global investeringsforening, der rummer mange forskellige aktier fra hele verden. På den måde køber du en lillebitte andel i mange hundrede virksomheder og spreder dermed din risiko. Det betyder også, at du ikke nødvendigvis behøver have stor viden om de enkelte virksomheder, men i stedet bare kan have pengene stående i årevis og give afkast.

Et andet råd kan være at fordele pengene mellem aktier og obligationer. Typisk svinger obligationer mindre, men giver også mindre afkast over tid. De kan også købes via en investeringsforening på samme måde som aktier. Du kan eventuelt søge rådgivning om, hvordan fordelingen skal være – det afhænger af din risikoprofil. En stor andel af aktier giver store udsving – det vil sige potentielt store afkast og store tab, mens en stor andel af obligationer i grove træk betyder mindre risiko, men også mindre afkast.

Time in market beats market timing

Hvad koster det så?
Investeringsforeninger er ikke gratis – der er omkostninger forbundet med at investere gennem sådan en. Omkostningerne angives som ÅOP – årlige omkostninger i procent. Danske investeringsforeninger koster typisk mellem 0,5 og op til 2-3 procent i ÅOP. Nogle kan være dyrere – specielt, hvis de investerer i eksotiske egne af verden.

Et andet gebyr, du skal kende, er kurtagen – altså det beløb, du betaler for at handle. Størrelsen svinger fra bank til bank, men for alle banker gælder det, at det bedst kan betale sig at købe større portioner aktier ad gangen, for eksempel en til to gange årligt. Kurtagen er typisk lavere, hvis du selv køber via netbanken, frem for at lade banken gøre det for dig.

Allerbedst bliver det, hvis du husker at geninvestere pengene, hvis fonden betaler udbytte. Det gør nogle fonde en gang om året – ofte i begyndelsen af året, og pengene vil så ryge ind på den konto, der hører til depotet. Win-win. 

Hvad, hvis jeg vil investere mere?
6.000 kroner om året per barn vil for mange forældre være en ganske solid mængde penge at sætte ind på børneopsparinger. Vil du sætte mere ind, kan det enten ske på en normal bankkonto, en børnebørnskonto eller en investeringskonto – der er mange muligheder

Vil du sætte mere end ind end de 6.000 kroner om året, bør du søge rådgivning om gaveregler og beskatning. Skattemæssigt har det nemlig betydning, om du giver pengene eller om for eksempel en bedsteforælder gør det, ligesom det heller ikke er lige meget, hvad der bliver investeret i.

Men uanset hvad, så husk det gamle investeringsråd: Time in market beats market timing – eller på jævnt dansk: det lønner sig mere at være investeret i mange år, fremfor hele tiden at ligge og købe og sælge på det helt rigtige tidspunkt.