Gå til hovedindhold
Det skal du være opmærksom på 

Miniguide: Barnets første mobil 

En helt ny verden af underholdning og muligheder åbner sig, når dit barn sætter SIM-kortet i sin første mobil. Men med mobilen følger også en dannelsesrejse, hvor dit barn skal lære at begå sig i den digitale verden.

En helt ny verden af underholdning og muligheder åbner sig, når dit barn sætter SIM-kortet i sin første mobil. Men med mobilen følger også en dannelsesrejse, hvor dit barn skal lære at begå sig i den digitale verden.

Du har besluttet, at dit barn er klar til at få sin første mobil, og der vil være en masse læring, oplevelser og sjov forbundet med den. Men med mobilen åbner sig også en digital verden, som dit barn skal have kørekort til. Her er nogle af de dilemmaer, man som forælder kan møde, når barnet får sin første mobiltelefon.

Hvilken model skal vi vælge?
Det er svært at rådgive om, hvilken mobil der bør være barnets første smartphone, men det kan vanligvis være en fin ting at gå efter en lidt ældre model. Smartphones udvikler sig ikke længere så hurtigt, som de gjorde i begyndelsen, og derfor kan du spare penge, hvis du går efter en model fra nogle år tilbage.

Børn skal også lige lære at håndtere en mobil uden at tabe eller miste den, og derfor er det smart ikke at starte med den nyeste model. Vælger I en fabrikant, som du selv kender, kan barnet også få hjælp af dig til teknikken.


Findes der værktøjer, så jeg kan holde styr på, hvad mit barn laver?

Afhængig af dit barns alder findes der er en række værktøjer, som du og andre forældre kan bruge, hvis I ønsker at holde lidt snor i skærmtid, apps og andre ting.

Android
På mobiler med Googles Android-system (det vil i praksis sige næsten alle mobiler, der ikke er fra Apple) findes appen Google Family Link, der – som navnet antyder – binder familien sammen i en app.

Appen giver forældre mulighed for at begrænse skærmtid og hvilke apps, der kan åbnes, samt at justere mobilens indstillinger – herunder at skifte adgangskode eller helt slette den, hvis barnet har glemt koden eller fået den stjålet.

Appen giver også mulighed for, at forældre kan overvåge, hvor barnet er. Men det er ikke muligt at se, hvad barnet skriver i beskeder, mails eller på sociale medier – så barnet har fortsat privatliv, og du er fortsat nødt til at tale med barnet om regler.

Google Family link virker også, selv om forældrene har en iPhone. Det er kun barnet, der skal have en Android-mobil. Google Family er nemmest at sætte op, hvis man starter helt forfra på barnets mobil med en ny Google-konto, der er oprettet via Family Link-systemet.

IOS
På Apples iPhones hedder funktionen Skærmtid, og her fungerer det hele lidt anderledes end hos Google. Også hos Apple skal forældrene sætte en familie op i familiedeling, hvor der gives mulighed for at styre blandt andet, hvor lang tid barnet bruger på bestemte apps, og skærmfri perioder i løbet af dagen.

Funktionen giver også mulighed for, at du kan blokere bestemte websites, og så gives der adgang til en særlig skrabet adgang til App Store, der kun rummer de apps, der passer til barnets alder.

Skærmtid er i øvrigt også den funktion, der hjælper forældrene med at tjekke deres egen skærmtid – herunder hvor meget tid, de eksempelvis bruger på sociale medier eller andre typer af apps.


Er sociale medier okay?

Snapchat, Instagram, Facebook, TikTok og et væld af andre sociale medier byder sig til på nettet. Fælles for stort set alle sammen er, at de har regler om, at en bruger skal være mindst 13 år for at benytte dem.

Lovgivning om 13-års-grænsen stammer oprindeligt fra USA, men blev i 2018 også indført i Europa for at beskytte børnene mod at vikle sig ind i en tjeneste, hvor de ser reklamer eller afgiver private data uden at kunne overskue konsekvenserne. Samtidig kræver det ofte en vis modenhed at kunne begå sig på sociale medier, hvor børnene ikke er beskyttet mod alt det, der foregår.

Reglerne betyder egentlig, at det er virksomhedernes ansvar at sikre, at der ikke er børn under 13 år, som opretter en konto, men i praksis er der ingen eller meget begrænset kontrol med, om reglerne bliver overholdt. Det ses blandt andet på apps som TikTok og Snapchat, der tiltrækker massevis af yngre børn.

Nogle forældre vælger at lade børnene oprette en konto, før de fylder 13, mens andre strengt håndhæver reglerne. Endelig er der formentlig også børn, der slet ikke spørger om lov, men bare opretter sig. Uanset hvilken model I vælger, er det altid en god ide at sætte sig ind i de spil og apps, som ens barn får adgang til.

Et socialt medie, som er skabt til børn og tilladt under 13 år, er Momio – en platform, der er lavet til mindre børn.


Hvad med sikkerheden?

Både børn og voksne kan kvaje sig på de sociale medier, men for børn gælder det, at de ikke har noget erfaringsgrundlag at trække på.

Generelt gælder det – både for børn og voksne – at intime billeder kan give problemer, hvis de findes på telefonen eller på nettet. Det gælder også, at ingen kan være sikker på at have kontrollen over ting, man har lagt ud. Indholdet kan være blevet kopieret, delt igen eller samlet op af uvedkommende.

Samtidig er der kriminelle, der forsøger at få lokket kreditkortoplysninger eller NemID-koder ud af folk. Det foregår ofte med enten fantasifulde historier, falske mails eller ligefrem telefonopkald, også på dansk. Fortæl dit barn, at uanset hvem der spørger, skal barnet aldrig udlevere NemID eller andre brugernavne og kodeord.

Hacking foregår ofte som en del af noget kriminelt, men der kan også være tale om børn eller jaloux ekskærester, der bryder ind i en Facebook-konto eller telefon – og det er nemmere at hacke sig ind, hvis der er brugt et svagt kodeord, som måske er blevet brugt flere steder og sjældent bliver skiftet.

En god ressource, hvis man vil vide mere om sikkerhed, er sikkerdigital.dk, som en hel stribe myndigheder og organisationer samarbejder om. Et andet godt sted at kigge hen for at blive klogere er Red Barnets guide til sikkerhed for børn. Her er deres råd om kodeord:

  • Hav forskellige kodeord til forskellige steder
  • Husk at logge af
  • Skift kodeordet en gang i mellem
  • Hvis du skriver dem ned, så gem dem godt.
  • Et godt password er svært at gætte, men let at huske.
  • Brug gerne store og små bogstaver.

Danske Bank anbefaler også, at barnet bruger multifaktorgodkendelse, hvor det er muligt. Det betyder, at barnet altid skal fremlægge to eller flere beviser på, at han eller hun er den rette ejermand af mobilen/kontoen.


Hvad med digital mobning?

Mobning er et problem, der er flyttet med fra skolegården ind i børns digitale liv, men i modsætning til skolegårdsmobning, kan børnene ikke se hinanden på nettet. Det betyder, at mange situationer kan udvikle sig værre, end de måske ellers ville have gjort.

Samtidig kan der være situationer, hvor en besked eller et billede kan opfattes som mobning af modtageren, selv om det egentlig ikke var ment sådan af afsenderen. Og i modsætning til mobning i den fysiske verden, kan digital mobning være umuligt at slippe væk fra, fordi det kan ske døgnet rundt.

En undersøgelse fra Børnerådet (2017) viste, at 16 procent af unge i 9. klasse havde været udsat for digital mobning inden for det seneste år.

Red Barnets råd til forældre lyder:

  • Spørg ind til dit barns venner og oplevelser på nettet, på samme måde som du ville spørge ind til venner og oplevelser i skolen.
  • Tag ansvar for at løse konflikter, der foregår på nettet og sociale medier.
  • Samarbejd med de andre forældre om at hjælpe.
  • Sæt dig ind i børnenes digitale univers – selv om det umiddelbart virker kompliceret.

På nettet kan du finde baggrundsviden om digital mobning, og hvordan man undgår det. Flere sociale medier, blandt andet Facebook, har taget initiativ til at oprette sider med gode råd til, hvad man kan gøre, hvis man møder mobning på det sociale medie

Fælles for alle sociale medier er, at det er sværere at få hjælp, hvis man har opgivet en falsk alder eller profil, da man oprettede sig. 


Hvilke apps skal dine børn undgå?

Der findes et mylder af apps til både Apple og Android produkter, og det er ikke alle, der er lige velegnede til børn. Nogle apps har en aldersmærkning, der ofte hedder noget med PEGI – for eksempel PEGI12, hvor 12 angiver, at appen frarådes til mindre børn (under 12 år).

Tidligere har der været problemer med spil, som var gratis at hente – men som kostede penge undervejs, ofte uden at børnene var klar over det, og som endte med enorme regninger til forældrene.

Både Apple og Google har dæmmet op for problemet og gjort det sværere for børn at bruge penge uden at vide det eller uden at have fået lov. Men det er en god idé at tjekke, hvordan indstillingerne er sat, så barnet ikke har fri adgang til at købe på forældrenes betalingskort.

Mindre børn vil især interessere sig for spil, mens større børn typisk vil begynde at interesse sig for sociale medier, hvor der kan være en aldersgrænse, du som forælder bør kende.

Generelt gælder reglen, at ingen spil eller apps er ’gratis’. Selv om børn og voksne ikke altid betaler med penge, betales der nogle gange ved at se reklamer, eller ved at appen kræver adgang til private data på telefonen.

Hvis du har brugt værktøjer til forældrekontrol af dit barns telefoner (Google Family Link eller Apples Skærmtid) kan du følge med i, hvad barnet foretager sig og sætte nogle begrænsninger på, hvilke apps der kan hentes.

Hvor meget skærmtid er tilpas?
Børns skærmtid er et emne, der er mange meninger om – også blandt eksperter. Udfordringen er at finde den rette balance mellem digital leg og leg i den fysiske verden, motion, lektier og alt muligt andet.

I foråret 2019 fremlagde verdenssundhedsorganisationen WHO sine officielle anbefalinger. Anbefalingerne blev kritiseret for at være for strikse, fordi organisationen helt fraråder skærmtid for børn under to år, mens børn i tre-fire års alderen kan have en times skærmtid dagligt.

WHO lægger i sine anbefalinger vægt på, at det handler om at danne sunde vaner tidligt i livet. Sunde vaner for børn inkluderer bevægelse og masser af søvn, og kun i meget begrænset omfang stillesiddende aktiviteter.

I kølvandet på WHO’s anbefalinger opstod der debat, fordi anbefalingerne ikke nævner noget om kvaliteten af det, børnene foretager sig i den digitale verden, og fordi fravær af skærm ikke i sig selv betyder en sund livsstil.

Red Barnet anbefaler, at: 

  • 0-3-årige bør begrænses i deres skærmtid. De mindste (0-2 år) får meget lidt ud af skærmtid, mens maksimalt 35 minutters skærmtid dagligt er anbefalingen for dem, der er fyldt tre.
  • 4-7-årige kan få lidt mere skærmtid. Her anbefaler Red Barnet, at barnet selv skal være med til at bestemme reglerne. Det anbefales, at barnet maksimalt får mellem 30-60 minutters skærmtid om dagen i hverdage, mens der kan være plads til lidt mere i weekender og ferier.
  • 7-10-årige kan tåle mere skærmtid, men også her bør der være en begrænsning – også fordi børn, der bruger mange timer foran skærmen hver dag, har en tendens til overvægt.  
Red Barnet anbefaler i øvrigt, at børn ikke bør have mere end to timer daglig skærmtid, og at du som forælder forholder dig til, hvad dit barn laver på skærmen, så ikke al skærmtiden bruges på underholdning, men også på indlæring. 


Det var noget af det alvorlige, du som forælder skal tage stilling til, når dit barn får sin første mobil. I artiklen her kan du få tips til sjove spil og apps, som dit barn kan downloade. De har nemlig alle den fordel, at de gennem leg lærer dit barn om penge.