Børnepsykolog Ulla Dyrløv:

Børn kan få lommepenge fra fireårs-alderen

Det kan virke kontroversielt at give sit barn lommepenge fra en meget tidlig alder. Men hvis du taler med dit barn om, hvad det kan bruge pengene på, lægger du fundamentet for barnets forståelse af penge.

Det kan virke kontroversielt at give sit barn lommepenge fra en meget tidlig alder. Men hvis du taler med dit barn om, hvad det kan bruge pengene på, lægger du fundamentet for barnets forståelse af penge.

Mange forældre er i tvivl om, hvor tidligt de skal starte med at give lommepenge.  Børnepsykolog og forfatter Ulla Dyrløv anbefaler, at børn – alt efter modenhed – kan begynde at få lommepenge, fra de er fire år. Men de bliver først langt senere klar til selv at få ansvar for de penge, de tjener.

Ved at lade børnene få lommepenge og senere ansvar for pengene, gør du børnene i stand til at håndtere deres egen økonomi. Når de er 10-11 år, kan de alt efter modenhed begynde at styre mere selv.

- Første skridt på vej til at styre sin økonomi er, at man selv får ansvar. Og med ansvar følger selvværd. Børn udvikler godt selvværd af at styre ting selv, siger Ulla Dyrløv. 

Det kan for eksempel være, at barnet selv står for at betale, når det skal med bussen.

- Børn vil gerne, men det ved de bare ikke. Det er forældrenes opgave at vise dem, at det er godt at have ansvar, siger Ulla Dyrløv.

Hun anbefaler videre, at børnene fra en vis alder får overført et fast beløb hver måned, så de kan betale deres egne udgifter – uanset om man giver dem lommepenge eller ej.

- Den erfaring, som børnene får ved at prøve selv, er afgørende for, at de senere kan styre deres økonomi, når de selv står med ansvaret for løn, husleje og indkøb, forklarer Ulla Dyrløv.

Første skridt på vej til at styre sin økonomi er, at man selv får ansvar. Og med ansvar følger selvværd.Ulla Dyrløv


Tal lommepenge med dit barn

Beløbet, børnene får i lommepenge, skal naturligvis tilpasses, så det modsvarer de udgifter, de har. Sammen med dit barn skal du derfor finde ud af, hvor mange udgifter der er, og så kan I afstemme lommepengene. Herefter fortsætter pligterne i hjemmet, hvor I kan aftale, om nogle opgaver fortsat udløser ekstra lommepenge.

Forudsætningen for, at barnet med hjælp fra dig kan styre sin økonomi er naturligvis, at du først har givet dit barn en grundlæggende forståelse for penge og opsparing.

I artiklen her kan du se, hvad danske børn får i lommepenge afhængig af alder.