Gode pengevaner

Derfor er det en god ide at give lommepenge

Hvis børn skal få sunde pengevaner, er de nødt til at gøre sig deres egne erfaringer tidligt.

Hvis børn skal få sunde pengevaner, er de nødt til at gøre sig deres egne erfaringer tidligt.

Når man står med sit lille nyfødte barn i hænderne, er det de færreste forældre, der overvejer, hvordan barnets privatøkonomi vil se ud senere i livet. Men selvom det lyder en anelse absurd, er det faktisk ikke nogen dårlig ide at have økonomi for øje, fra poderne er helt små.

- Hvis dit barn ikke har lært at vaske tøj, kan du give dem et hurtigt kursus på et par timer. Men sådan er det ikke med økonomi, fordi det er så komplekst og handler om værdier, siger børnepsykolog, forfatter og familierådgiver Ulla Dyrløv.

Ved at lære dit barn om økonomi fra en tidlig alder, lægger du fundamentet for, at børnene får en sund pengeforståelse senere i livet.


Lommepenge er den bedste pengeskole
Blandt eksperter er der delte meninger om, hvordan man skal give sine børn penge, men al forskning peger på, at lommepenge er den bedste måde at lære sine børn om økonomi. Lommepengene lærer børnene om værdien af penge, hvor meget man kan købe for forskellige beløb, og hvorfor man skal spare op.

- Man kan ikke lære god pengeforståelse af forældrenes erfaringer, man er nødt til at prøve selv. De skal selv finde ud af, om de vil bruge deres penge på at gå til musikundervisning eller spare op til en ny telefon, siger Ulla Dyrløv.

Børn skal prøve at fyre alle deres penge af og stå uden en krone på lommen Børnepsykolog Ulla Dyrløv


En af de vigtigste erfaringer, børnene skal gøre sig, er, at de kan dumme sig.

- Børn skal prøve at fyre alle deres penge af og stå uden en krone på lommen, for kun sådan lærer de, at det ikke er en god situation. Og konsekvenserne bliver langt hårdere, hvis de først skal erfare det, når de er flyttet hjemmefra, siger Ulla Dyrløv.


Opstil regler

Når du begynder at give dine børn penge, bør du opstille nogle rammer, så børnene ikke frit kan bruge pengene på hvad som helst.

- Det har bedre effekt i forhold til børnene, hvis de har rammer at bruge pengene indenfor. De rammer viser, at forældrene ikke er ligeglade, men de er heller ikke diktatoriske og bestemmer det hele. Ved at sætte fornuftige rammer støtter man op om børnenes behov for sikkerhed, noget vi alle sammen har brug for, siger Alice Grønhøj, der er lektor ved Institut for Virksomhedsledelse på Århus Universitet, og forsker i familier og forbrug.  

Pligter og lommepenge
Der er store forskelle på, hvordan forældre giver deres børn lommepenge, og hvor mange de får. Man kan tale om forskellige modeller for lommepenge, der alle hænger sammen med, hvad børnene skal yde for at få lommepenge. I nogle familier får børnene et fast beløb mod, at de har nogle faste pligter, mens andre forældre vælger at give børnene lommepenge, uanset om de hjælper eller ej.

Ulla Dyrløv anbefaler en model, hvor børnene både har opgaver, der ikke udløser penge, og opgaver, der kan udløse penge.

- Hvis man har små børn, skal man endelig tage imod deres naturlige lyst til at hjælpe, uanset hvor ubehjælpelig den kan synes fra et voksenperspektiv. Det er nemlig grundlaget for det, der senere bliver børnenes forståelse af opgaver i hjemmet og deres rolle i familien, siger Ulla Dyrløv.

Man skal endelig tage imod børns naturlige lyst til at hjælpe Ulla Dyrløv

 

Opgaver uden belønning
Ulla Dyrløv har med sine egne børn brugt et system, hvor alle opgaver blev skrevet ind i et skema. Når man har fået styr på, hvor mange opgaver, der er, og hvor ofte, de skal laves, kan man give dem point efter, hvor mange penge de udløser. Så får alle børn og voksne opgaver, der naturligvis er tilpasset deres alder, evner og hverdag. For de helt små børn skal opgaverne være tegnet, så de kan forstå, hvad det er. Og det er selvfølgelig begrænset, hvilke opgaver en treårig reelt kan udføre, men små ting som at dække bord og bære tallerkener ud i køkkenet efter aftensmad, kan de sagtens være med på.

Kritikere af den måde at strukturere opgaver og lommepenge på mener, at det kan give børnene en ‘hvad-får-jeg-for-det’-mentalitet, hvor de kun vil hjælpe til derhjemme, hvis de får penge får det.

Derfor er det ifølge Ulla Dyrløv vigtigt, at der i skemaet er opgaver uden belønning, hvor alle hjælper til, fordi de er en del af familien. Opgaverne kan være alt fra at tage ud af bordet, rydde op på sit værelse og hjælpe til med at lave mad. På den måde lærer man ikke bare sit barn om værdien af penge, men også værdien ved at hjælpe til


Tre tips fra Ulla Dyrløv

1. Husk dig selv på, at målet er at opdrage et selvstændigt menneske, der har gode pengevaner - fordi det vil gavne barnet resten af livet.

2. Fordel opgaverne i hjemmet og giv lommepenge efter, hvor mange opgaver børnene udfører. Sørg altid for, at der også er opgaver, som ikke udløser belønning.

3. Hjælp dine store børn med at overskue deres økonomi. Lav et budget sammen, og hjælp med at holde styr på, hvornår han/hun skal betale sine regninger. Hav altid forståelse for, at teenagere går igennem en udfordrende tid.