Fra lille til stor

Sådan forstår børn penge - alt efter alder

Børn forstår penge meget forskelligt, alt efter hvor gamle de er. Hvis du sætter dig ind i deres pengeverden, har du lettere ved at hjælpe dem til at få gode pengevaner.

Børn forstår penge meget forskelligt, alt efter hvor gamle de er. Hvis du sætter dig ind i deres pengeverden, har du lettere ved at hjælpe dem til at få gode pengevaner.

Penge er en mærkelig, abstrakt størrelse, som man skal have en vis alder for overhovedet at forstå. Og i takt med at det med at have kontanter i hånden, bliver mindre almindeligt, bliver det samtidig sværere for især mindre børn at forstå begrebet penge. (Det er der heldigvis råd for, og det kan du læse om her).

Hvis du sætter dig ind i dine børns pengeforståelse, bliver det meget nemmere at hjælpe dem til at få gode pengevaner og gøre pengesnak til en naturlig del af jeres hverdag. Vi har fået de to eksperter, børnepsykolog Ulla Dyrløv og familievejleder Lola Jensen, til at fortælle, hvordan børn forstår penge, alt efter hvor gamle de er.


De små børn:  Penge skal gøres til en leg

De små børn har brug for at have mønter og sedler i hænderne for at forstå, hvad penge er. Man kan begynde at give dem en pengeforståelse ved at lege købmand med legepenge eller spille spil som børnematador

De små børn forstår endnu ikke omfanget af mængden af penge, man bruger. De tror, at en million-trillion år bare er lang tid. På samme måder er en million kroner bare mange penge, men de forstår ikke, hvor meget det er i forhold til 1000 kroner. Hvis du siger til dem, at de får 1000 kroner, så kan de tro, at med de penge kan de redde hele verden. Derfor forstår de heller ikke alvoren af at bruge 4000 kroner på 30 virtuelle lagkager i et spil på din telefon.


Små børn er ikke udspekulerede og lader ikke som om, de ikke forstår, at de har brugt 4000 kroner. De forstår det ganske enkelt ikke i så ung en alder. Af samme grund er man nødt til at gå ind og styre pengene for dem, ved eksempelvis at sikre at de skal bruge kode, hver gang de skal downloade noget i et spil.

Man kan også hjælpe de små børn med at forstå penge ved at tage dem med ud og købe ind (eller ved at vise, hvordan man gør det online og tale om, hvad ting koster]. Prøv at give dit barn 100 kroner i hånden, som det skal købe nogle bestemte varer for. På den måde får de et begreb om, hvad ting koster. Lola Jensen anbefaler alle forældre, at lege købmand med deres børn eller bruge en slikaften til at vise dem, hvad tingene koster.

Når du kommer hjem med slikposen, så brug den som udgangspunkt for en købmandsleg, hvor børnene får nogle mønter – enten ægte eller papirpenge. Så kan de købe slik for de mønter og får på den måde en forståelse for, at der er forskel på, hvad tingene koster. 


De større børn: De bliver mere abstrakte i deres tankegang

Når man er 11 år, sker der ifølge Ulla Dyrløv nogle interessante udviklinger i hjernen, der betyder, at børn begynder at kunne overskue langt mere komplekse dele af verden. De kan overskue andre menneskers adfærd, og det er en af årsagerne til, at de begynder at kunne færdes i trafikken alene. På samme måde begynder de at kunne forstå begrebet penge og at kunne få større ansvar.

I den alder kan de godt forstå, når de bruger mange penge i et spil - og derfor kan man ifølge Ulla Dyrløv begynde at fjerne koder fra telefoner eller computer, så man begynder deres digitale dannelse. Som forældre skal man naturligvis gøre det klart, at nu er der ikke nogen kode, fordi barnet er gammel nok til at lære at bruge penge. Man tager på den måde beskyttelsen væk fra dem, så de kommer et skridt nærmere mod at klare sig selv.

Lola Jensen understreger dog, at man som forælder skal være påpasselig med at lade sine børn bruge penge i eksempelvis spil, fordi det, pengene går til, ikke er konkret.

Ulla Dyrløv anbefaler, at forældre allerede omkring 11-års alderen begynder at give deres børn et beløb, de skal styre hver måned. Netop fordi deres hjerne har nået et stadie, hvor de kan overskue flere ting, kan begynde at give dem ansvaret for deres egen økonomi. De kan eksempelvis selv betale for deres tøj eller deres kontingenter til fritidsinteresser, da det giver en enorm styrke og selvtilfredshed, at de selv bestemmer, hvordan de bruger deres penge.

Teenagere: De skal fredes lidt
De fleste forældre til teenagebørn har opdaget, at det kan være en voldsom udfordring. Man skal forstå som forældre, at der er grænser for, hvor meget en teenager kan håndtere - også i forhold til økonomi. Der sker så meget i en teenagehjerne, at man godt må sænke ambitionsniveauet for, hvor meget de skal klare derhjemme. Man kan forklare det sådan, at hvis der normalt er fire blus i frontallapperne, så slukker tre af de blus, når man går ind i puberteten. 

Hvis der normalt er fire blus i frontallapperne, så slukker tre af de blus, når man går ind i pubertetenUlla Dyrløv


Derfor anbefaler Ulla Dyrløv, at de stadig har ansvar for deres egne regninger, men at man som forældre har mere fokus på, hvordan man kan hjælpe dem med at huske og overskue deres økonomi. Det kan være ved at lave et budget sammen med dem, skrive huskesedler over, hvad de skal betale, hjælpe med at holde styr på en kalender eller finde en app, de kan bruge til at overskue deres økonomi.

Vigtigst af alt er, at man ikke slår dem i hovedet med de ting, de glemmer. De er i gang med at finde deres voksen- og kønsidentitet og de skal også lige finde ud af, hvad de vil med deres fremtid. Som forælder bør man have forståelse for, at teenagere er mentalt overbelastede. Man kan også vise dem den forståelse ved at aflaste dem på andre områder som tøjvask og madlavning.

De ældre børn får også flere udgifter, og her anbefaler Ulla Dyrløv, at de selv betaler for de udgifter. Hvis de starter på en ungdomsuddannelse, kan de selv spare op til deres studieture og gallafester. Så længe de kender til udgifterne, når de starter, giver det tid nok til at spare op.

Man kan hjælpe dem ved at spørge dem undervejs, om de har husket at spare op. Lykkes det ikke for dem, bør det være sidste udvej at låne dem pengene. Det er en dårlig vane at bruge penge, inden man har dem - og det er surt at betale af på en oplevelse, man allerede har haft. 

Det er surt at betale af på en oplevelse, man allerede har haftUlla Dyrløv


Hvis man selv vælger at betale de fleste ting for sit barn, som eksempelvis tøj og deodorant, anbefaler Lola Jensen, at man altid kun betaler for det, der er rimeligt. Hvis ens barn kun vil have de dyre mærkevarer, kan det selv få lov at betale forskellen mellem standardvaren og mærkevaren

Hvis de har fået et studiejob, så skal de selv have lov at bruge pengene, men igen skal man være opmærksom på, om ens barn har overskuddet til både at gå i skole og have et arbejde. Lola Jensen anbefaler, at man fra starten lærer sit barn, at en vis portion af deres løn ryger ind på en opsparing, så de forstår vigtigheden af at have penge til uforudsete hændelser

Gode råd fra Ulla Dyrløv og Lola Jensen
1. Lav pengelege eller spil pengespil med dit lille barn, så det får en forståelse for, hvad penge er for noget. Brug en slikaften til at lege købmand, så dit lille barn kan købe slik fra slikposen for deres egne mønter. 

2. Lær dit barn, hvad ting koster ved at vise dem, hvor meget vand, der ryger ned i en spand, når de tager et bad på henholdsvis 3 og 10 minutter. Hvis de gerne vil tage de lange bade på 10 minutter, kan de selv betale for det. 

3. Giv dit barn ansvar for at betale egne udgifter, når han/hun er omkring 11 år. Forældrene overfører pengene, men barnet er selv ansvarlig for alle sine udgifter. 

4. Hjælp din teenager med at skabe det overblik, de selv kan have svært ved at skabe. Læg et budget med dem eller hjælp dem med andre opgaver, så de ikke bliver overvældet. 

Ulla Dyrløv er psykolog, forfatter og foredragsholder med speciale i børn og familier. Hun har skrevet flere bøger om, hvordan forældre kan tage styringen i familielivet og senest en guide til forældre til børnenes gode onlineliv. Hun holder bl.a. foredrag om, hvordan man klæder sine børn på til at flytte hjemmefra. 

Lola Jensen er socialpædagog, familievejleder, forfatter og foredragsholder. Lola Jensen har arbejdet som familievejleder for børnefamilier de sidste 25 år og er fast tilknyttet TV2’s Go’ morgen Danmark som ekspert. Hun har udgivet en række bøger, der alle handler om det gode familieliv.